|
|
 |
|
|
Totalforsikringen betyder ingen udgifter til reparationer !
Med en Totalforsikring udvides din dækning i op til 5 år og sikrer dig
mod næsten alle tænkelige fejl eller uheld. Her er nogle eksempler.
- Udgifter til reparationer
- Reservedele og arbejdsløn
- Funktionsfejl
- Selvforskyldte skader
- Hvis du taber udstyret (ej bortkomst)
- Hvis du spilder væske i udstyret
- Lynnedslag og overspænding
- Afhentning af TV over 24"
- Ingen selvrisiko *
- Ingen afskrivning
Tyveri, ComputerSalg.dk A/S har valgt ikke at tilbyde forsikring mod tyveri. Men oftest vil indbo forsikringen dække. Check evt. med eget forsikringsselskab.
Forsikringen betaler dine reparationer eller sikrer dig et nyt tilsvarende produkt, hvis du har været meget uheldig.
Vores Totalforsikring er en god og tryg løsning når du ikke vil bekymre
dig om udgifter til reparationer.
Fakturaen er selve policen, så der kommer intet ekstra policedokument. Forsikringen er aktiv fra købsdatoen.
* Der opkræves generelt ingen selvrisiko. Dog kr. 200,- ved skade på
hårde hvidevare og kr. 500,- ved totalskade på EDB udstyr.
Tryk her for at se priser på forsikring af tidligere køb
Betingelser
Totalforsikring hos ComputerSalg A/S. Betingelser nr. 72-21 gældende pr. 1. juli 2009.
Dette er de fulde forsikringsbetingelser, der udleveres ved forsikringens tegning.
Betingelser nr. 72-21 gældende for Totalforsikringen pr. 15. juni 2009.
Dette er de fulde forsikringsbetingelser, der udleveres ved forsikringens tegning.
1. Dækningsomfang:
Totalforsikringen dækker over alt i Danmark de på beviset anførte produkter mod:
1. Normale reparationsomkostninger som følge af indefra kommende fejl (funktionsfejl), der betyder at produktet ikke kan anvendes.
2. Normale reparationsomkostninger ved enhver beskadigelse som følge af uforudsete udefra kommende hændelser, der betyder, at produktet ikke kan
anvendes.
3. Normale reparationsomkostninger i forbindelse med en skade, der kan afhjælpes ved rensning af produktet.
4. Transport indenfor Danmarks grænser af Fladskærms TV større end 24” ved en dækningsberettiget skade.
2. Hvem er dækket og forsikringens løbetid.
Sikrede er køber af udstyr, jf. forsikringsbeviset udstedt hos forhandler eller USG Danmark. Forsikringsperioden er fra 1 til 5 år fra udstyrets købs-/fakturadato. Den valgte dækningsperiode og eventuel tyveridækning fremgår af forsikringsbeviset eller købers regning/faktura udstedt hos forhandler.
3. Skadeanmeldelse.
Skade eller tyveri skal straks anmeldes (senest efter 3 måneder) til USG Danmark. Ved enhver anmeldelse skal forsikringsbevis og/eller fakturanummer oplyses. Det skaderamte produkt skal indleveres til den anviste reparatør.
4. Erstatning og selvrisiko
Forsikringen erstatter med reparationsudgifterne. Såfremt reparation ikke er mulig eller reparationsomkostningen overstiger genanskaffelsesprisen, erklæres produktet for totalskadet og erstattes med et nyt eller tilsvarende produkt (eventuelt in natura) med mindst samme specifikationer og ydeevne, dog højst til oprindelig betalte købspris. Der udbetales ikke kontanterstatning. Der opkræves ingen selvrisiko. Dog ved totalskade på EDB udstyr (f.eks. stationær og bærbar computer, monitor, printer og lign.) er der en selvrisiko på kr. 500,00. Der foretages ingen afskrivning. Det totalskadede produkt tilhører Forsikringsgiver.
5. Forsikringen dækker ikke
• Tilbehør, forbrugsartikler, løsdele, eksempelvis lamper, toner, batterier, kabler, tastatur, strømforsyninger, mus og lignende tilbehør/løsdele.
• Skader, der skyldes forkert opbevaring, dårlig pleje, uforsvarlig brug, fejlinstallation, fejlopsætning og fejlbetjening eller skader, der skyldes at det forsikrede produkt ikke anvendes efter brugsanvisningen.
• Skader, der er omfattet af leverandør-, forhandler- eller fabriksgaranti eller omfattet af reklamationsret. Endvidere pixelfejl, der ligger udenfor de af leverandøren anførte grænser.
• Skader, der består af ridser, skrammer, mindre skader og lignende, som ikke gør produktet uanvendeligt.
• Indirekte skader (følgeskader) samt skader som følge af brand.
• Computervirus, dato fejl, software fejl eller fejl i komponenter, der ikke fulgte med computeren ved købet.
• Tyveri, bortkomst, simpelt tyveri samt glemte eller forlagte produkter.
• Servicebesøg, såfremt der ikke konstateres en dækningsberettiget skade. Reparatøren kan i så fald opkræve kunden et gebyr til dækning af medgået tid og omkostninger.
• Skade opstået som følge af uforsvarlig indpakning under transport og forsendelse.
6. Forsikring bortfalder helt eller delvis såfremt:
Der med forsæt er tilbageholdt eller givet forkerte oplysninger af betydning for bedømmelse af skaden eller hvis sikrede har fremkaldt forsikringsbegivenheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Endvidere hvis der opstår skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med krig, krigslignende forhold, terrorisme, oprør, borgerlige uroligheder og neutralitetskrænkelser, atomkerne-reaktioner, hvad enten sådan en skade indtræder i krigstid eller i fredstid. Hvis der er ydet totalskade-erstatning. Forudbetalt præmie tilbagebetales ikke ved totalskade.
7. Opsigelse
Fra købsdatoen af forsikringen er der 14 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring. Herefter kan forsikringen ikke opsiges, dog gælder nedenstående regler. Ved enhver skade kan både forsikringsselskabet og forsikringstager senest 14 dage efter afgørelsen, opsige forsikringen til næstkommende 1. i måneden. Forudbetalt præmie tilbagebetales forholdsmæssigt.
8. Generelt.
Forsikringen er tegnet gennem AmTrust International Underwriters Ltd., reg. no. 169384 og distribueres af USG Danmark. AmTrust er registreret hos og under tilsyn af Finanstilsynet. Stempelafgift er berigtiget efter Stempellovens §70 og for forsikringen gælder forsikringsaftaleloven. I henhold til Lov om forsikrings-formidling §31 gøres endvidere opmærksom på, at visse typer skader ligeledes kan være dækket af andre forsikringer. Denne forsikring dækker subsidiært i forhold til andre forsikringer, der måtte dække samme produkt. Dækker anden forsikring ligeledes subsidiært, anvendes forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbelt-forsikring. Denne forsikring indskrænker ikke rettighederne i henhold til køberetslige bestemmelser om garanti/reklamationsret, men udvider dækningen op til 5 år i alt.
Klager over forsikringen kan rettes til Ankenævnet for Forsikring, tlf. 33158900. Formidleren modtager provision for salg af forsikringen. Kunden kan ved skriftlig henvendelse til formidleren få oplyst provisionens størrelse. Enhver tvist, der udspringer af nærværende aftale, afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten i København som værneting.
9. Henvendelse vedrørende forsikringen skal rettes til:
USG DANMARK, Købmagergade 2, 1150 København K, Telefon (+45) 70 210 410. Skade eller tyveri skal anmeldes på: www.usgdanmark.dk.
|
|
|
. |
|